Kom igang med Joomla

Her tager jeg fat helt ved roden og forklarer dig, hvad Joomla egentligt er for en størrelse

Videoen har til formål at introducere dig til systemet, så vi derefter kan begynde at lære dig at bruge systemet ordentligt.

Jeg anbefaler du laver en kop kaffe og sætter dig godt til rette :)

Joomla CMS er et såkaldt Open Source system. Det betyder, at alt koden til systemet og dets udvidelser er åbent for alle.

Dette giver dig som udvikler en lang række fordele, men der er også en række faldgruber, som man skal være opmærksom på, når man får adgang til hele systemet bag.

Du får i denne video en grundig beskrivelse af Open Source begrebet. God fornøjelse!

I denne guide lærer du, hvordan du downloader Joomla CMS fra Joomlas officielle website

Det er nødvendigt at hente Joomla ned på din computer. I næste video, vil du så lære, hvordan vi tager de downloadede filer og ligger dem op hos din udbyder.

I sidste guide fik du styr på, hvordan du henter den rigtige version af Joomla CMS ned på din computer

I denne video lærer du, hvordan du uploader alle Joomla filerne til dit webhotel via FTP, så du kan komme igang med at arbejde med Joomla online

Efter du i forrige video har uploadet alle Joomla-filerne via ftp, er det nu tid til at få Joomla installeret.

Installationen er ikke ret svær, men der er lige et par steder, hvor du skal holde tungen lige i munden, for at det ikke går galt.

Men bare rolig - jeg skal nok guide dig igennem :) God fornøjelse

Hvis du har fulgt de forrige videoer, skulle du nu gerne have adgang til et velfungerende Joomla website, samt kontrolpanelet for dette.

Hvis du ønsker at have Joomla på dansk, skal du følge denne guide. Den viser dig nemlig, hvordan du nemt og hurtigt får Joomla til at være på dansk

Denne simple videoguide viser dig, hvordan du installerer templates fra Joomlas kontrolpanel

Videoen er pædagogisk opbygget og du behøver ingen tekniske kundskaber, for at kunne følge den

God fornøjelse

I denne video giver jeg dig en introduktion til Joomlas kontrolpanel. I første omgang kan det måske være lidt svært at overskue, men når du har været igennem denne række videoer omkring "Joomla basisviden", skulle det hele meget gerne give meget mere mening

På med vanten - og god fornøjelse

En artikel er en af de mest centrale byggesten i Joomla CMS

I denne videoguide fortæller jeg dig, hvad en artikel består af og hvordan du nemt og hurtigt får oprettet en artikel, præcist som du ønsker den

Jeg forklarer også om vigtigheden af at få struktureret sine artikler ordentligt fra start og giver dig en række nemme tips til, hvordan du bevarer overblikket, selv når du kommer op over 500 artikler

Rigtig mange folk spilder deres tid i Joomlas kontrolpanel, fordi de ikke forstår at arbejde effektivt med Joomlas globale parametre

Det er synd og skam, for ved at få styr på disse parametre én gang for alle, kan du spare masser af tid

Denne videoguide forklarer dig, hvordan du bruger de globale parametre i Joomla CMS på en fornuftig og tidsbesparende måde

God fornøjelse

I denne guide viser jeg dig, hvordan du redigerer og tilpasser din forside på din Joomla installation. Mange folk kan ikke få forsiden at deres Joomla hjemmeside til at se ordentlig ud - men det skal være slut nu!

Forsiden kan bruges til mange forskellige ting og der er mange spændende indstillingsmuligheder, så du kan få layoutet til at se ud, præcist som du ønsker det.

Videoen er kun 6 minutter lang og nem at forstå. Enjoy :)

Denne videoguide viser dig, hvad du kan bruge Joomlas indbyggede Medie-manager til

"På et tidspunkt vokser dit site sig så stort, at du har 300 billeder i din installation. Her er det nødvendigt med en god medie-struktur, for at du kan bevare overblikket"

Det er faktisk de færreste, der bruger mediemanageren til ret meget. Og det er en skam. Mediemanageren bør du bruge til at holde styr på dine billeder på dit Joomla website.

Det er en god ting at forstå mediemanageren, fordi den kontribuerer til, at du får en bedre forståelse af, hvordan Joomla strukturerer dine billeder.

Og mediemanageren er et absolut must, hvis du vil bevare overblikket, når dit website vokser.

Simpel videoguide, der viser dig, hvordan du fx kan lave en liste med links til dine leverandører eller andre sites, som du gerne vil linke til.

Du lærer nemt og hurtigt at sortere dine links i forskellige kategorier, samt hvordan du får dem vist præcist, som du ønsker, på din hjemmeside

Joomla kommer med en standardfunktion, der gør det muligt for dig at oprette en række kontakter og tilknytte et billede og en kontaktformular til hver af disse

Denne funktionalitet kan du fx bruge, hvis du har en virksomhed og har brug for at præsentere dine ansatte på en flot og brugervenlig måde

I denne video viser jeg dig, hvordan du sætter disse kontakter op. Videoen er pædagogisk opbygget - god fornøjelse