Tirsdag, 20 september 2011 10:33

Sådan får du succes med nyhedsbreve i Joomla

Skrevet af 

Mange undervuderer værdien af at have en godt nyhedsbrev.

...Lad mig fortælle det her en gang for alle: Nyhedsbreve er en af de mest effektive markedsføringsværktøjer online og hver dag bliver der tjent rigtig rigtig mange millioner vha. e-mail markedsføring

Desværre bruger langt de fleste nyhedsbreve forkert. Og der er rigtig stor forskel på gode og dårlige nyhedsbreve.

Gode nyhedsbreve er indbydende og interessante - de dårlige er kedelige og uoverskuelige. Hvordan du skriver et godt og interessant nyhedsbrev, fortæller jeg dig sidst i artiklen.

...For først skal du have styr på den tekniske løsning, så du rent faktisk kan komme i gang med at udsende nyhedsbreve

Komponent eller ekstern software til dit nyhedsbrev?

Når det kommer til at få implementeret et nyhedsbrev på et Joomla website, er der en række forskellige tekniske løsninger, du kan vælge. Overordnet kan du vælge mellem to typer af løsninger

  1. Installere et nyhedsbrevskomponent
  2. Bruge ekstern software, såsom fx Ubivox

Af nævneværdige nyhedsbrevskomponenter til Joomla, kan nævnes:

Overvej alternativer

Som nævnt tidligere, kan man også vælge at bruge ekstern software til at styre sine nyhedsbreve med.... Og det er faktisk det jeg personligt foretrækker

Grunden til dette er, at hvis du vælger ekstern software, så får du muligheden for at vælge en software, der er meget mere veludviklet og gennemtestet.

Hermed ikke sagt, at du ikke kan bruge de nyhedsbrevskomponenter, der er til Joomla. Jeg beder dig blot være opmærksomhed på, at hvis du vil arbejde meget seriøst med nyhedsbreve og ønsker at køre store kampagner og måle effektivt på dem, så bør du vælge ekstern software, da du med tiden sikkert vil blive træt af den lidt begrænsede funktionalitet i Joomla komponenterne

Når det så er sagt, så bør det tilføjes, at du nemt kan eksportere dine nyhedsbrevlister fra dit Joomla nyhedsbrevskomponent og på den måde har du altså muligheden for at skifte software uden de store problemer, hvis du skulle få lyst til at prøve noget nyt

Af ekstern software til nyhedsbreve er mine to klare favoritter forresten

  1. MailChimp
  2. Aweber

Integration af ekstern software i Joomla

At integrere tilmeldingsformularer fra MailChimp og Aweber på dit website er nemt og der findes sågår også en række udvidelser og plugins, der gør at du kan få programmerne til at spille super godt sammen med Joomla.

Fx kan du installere plugins, der gør at brugere automatisk bliver tilføjet til din Mailingliste i MailChimp, når de opretter sig som bruger på dit Joomla website. Tjek fx komponentet MailChimp integration for Joomla, der gør præcist dette + giver dig et hav af andre funktioner

På samme måde kan du gøre det med Aweber - tjek fx. Dette komponent, der automatisk sørger for at brugere bliver sat ind i din nyhedsbrevsliste, når de opretter sig på dit Joomla website.

Søg lidt rundt på google efter disse udvidelser - der findes et hav af dem og de indeholder et hav af muligheder

Hvad skal mit joomla nyhedsbrev indeholde?

At skrive et godt nyhedsbrev er ikke ligetil. På samme måde som med dit website, er det vigtigt, at du fanger dine brugeres opmærksomhed lynhurtigt.

Det er derfor alfa og omega, at du skriver tekster, der interesseret netop dit publikum - ellers havner dit ellers så fine nyhedsbrev direkte i skraldespanden.

Da dette site hovedsageligt handler om Joomla, vil jeg ikke skrive side op og side ned omkring, hvordan du planlægger og eksekverer en succesfuld nyhedsbrevskampagne.

Istedet vil jeg henvise til en række gode nyhedsbrevsressourcer, som jeg selv har brugt med stor intersse.

Læst 13395 gange Senest ændret Tirsdag, 14 februar 2012 14:41

Skriv en kommentar

Sørg for du indtaster de påkrævede oplysninger (*).
HTML kode er ikke tilladt.