1. Video om Joomla extensions
Min første anbefaling er af en video, der fortæller dig, hvordan du vælger den rigtige udvidelse til Joomla. Som du nok ved findes der pt. over 7000 udvidelser til Joomla. Mange af dem er rigtig gode, men et hav af dem er også rigtig dårlige. Videoen er på engelsk og en hel time lang. Men tag dig tid til at se den, for der er rigtig meget at lære
Se video om hvordan du vælger den rigtige Joomla udvidelse
2. Joomla og Ipad

Apples Ipad er kommet for at blive - ingen tvivl om det. I artiklen 10 things to know about Joomla and the iPad fra Joomlablogger.net gennemgåes ti basale overvejelser man som udvikler skal gøre sig, inden man laver et Joomla site til Ipad.
Blandt andet gennemgåes, hvilke typer af video du kan lægge op på dit site, hvordan du kan bruge Joomlas administrationspanel fra en Ipad og meget meget mere. Hvis du går og tænker over at lave et Joomla website, der kan køre på en Ipad, så er denne artikel uundværlig
3. Sådan tager du backup af din Joomla installation
Min tredje anbefaling går til en artikel skrevet af en af Joomlatutorials egne brugere, Peter aka. Musa. Peter har efterhånden arbejdet en del med Joomla og har sit eget site kørende på poweramiga.dk. Derinde har han skrevet en udførlig dansk guide til, hvordan du tager backup af dit Joomla website
Grunden til jeg tager artiklen med er, at jeg så gerne så folk blev noget bedre til at tage backup. Så tag det endeligt som et parsonligt angreb, hvis du endnu ikke har lavet en backup-plan for dit Joomla website! Når det først er gået galt vil du hade dig selv, hvis du ikke har styr på din backup.
Artiklen beskriver i detaljer, hvordan du tager backup vha. Joomla udvidelsen "Akeeba backup". Læs artiklen om Backup med Akeeba Backup her
Har du selv anbefalinger?
Meningen med denne blog er ikke blot, at jeg - og de andre skribenter - skal give viden ud. DU SKAL SELV PÅ BANEN. Har du et link til en god artikel, som du har læst om Joomla på det sidste? Post linket i kommentarene herunder, så vi andre også kan få glæde af det.
God Weekend!