Torsdag, 10 maj 2012 13:41

3 ting du skal vide, hvis du vil være succesfuld med Joomla

Skrevet af 

Jeg arbejder med Joomla næsten hver dag og jeg snakker rigtig meget med folk, der bruger Joomla. Både folk, der er eksperter i Joomla, men bestemt også folk, der må betegnes som nybegyndere.

Igennem arbejdet med Joomla og de Joomla brugere, jeg kender, har jeg fået et rigtig solidt indblik i, hvilke udfordringer folk oplever, når de arbejder med systemet. Og ved at følge mange forskellige Joomla brugere over tid, har jeg også et fået et unikt indblik i, hvad det er, der gør at folk bliver succesfulde med Joomla.

Som med så mange andre humaniske-pladder-analyser som denne, så er det jo meget forskelligt, hvad der gør udfaldet for den enkelte Joomla bruger.... Men der tegner sig altså et mønster, der skiller fårene fra bukkene.

De tre vigtigste lister jeg herunder:

Skal du være Succesfuld med Joomla, skal du kunne kode... lidt

Du kan sagtens komme langt i Joomla uden at kunne kode. Særligt, hvis du har professionelle folk til at sætte systemet op for dig, når du selv kommer til kort. Men ved få blot en minimal forståelse for programmering, vil du opnå en meget større frihed.

Du behøver ikke være verdensmester til at kode – og hold dig fra starten fra Php og databasen, men lær i stedet noget CSS og html. Du vil blive forbavset over hvor langt du kan komme med blot en minimal forståelse af html og css

Professionelle Joomla brugere tager sig tid til planlægning

Står du og skal lave et nyt website i Joomla, så lad for guds skyld være med at starte med at oprette sider og menustruktur osv. (dette er selvfølgelig fint at gøre, hvis du blot vil lære systemet at kende.

Et godt website kræver planlægning – derfor bør du start med at udforme en kravspecifikation for at identificere, hvad det præcist er du vil bygge. Jo mere du gør ud af denne planlægningsfase, jo større er chancen for succes og for at du slipper for at skulle starte forfra.

Start evt. Med at lave mindmaps over informationsstrukturen. Find ud af, hvad det præcist er dit website skal kunne. Derefter kan du begynde at kigge på, hvordan du rent teknisk bygger det op, hvilke komponenter, du skal tage i brug mm.

En god kravsspecifikation er den bedste start på ethvert it-projekt

Den gode Joomla har fokus på sine slutbrugere – ikke på sig selv

Jeg ser det alt for tit.... Folk, der skal lave en hjemmeside, som hovedsageligt laver den for at gøre sig selv tilfreds. Lad mig sige det en gang for alle: Dine brugere er højest sansynligt fuldstændig ligeglade med dig og hvad du synes om siden. De bruger din side, fordi den giver værdi til deres hverdag. Derfor er det som hovedregel ikke interessant om du selv synes dit site er flot.

Så derfor: Sæt dig selv i dine brugeres sted. Find ud af hvad der tænder dem og hvad der er relevant for dem. Tag en god snak med personer i din målgruppe og hør dem ad, hvad de vægter højt og hvad de er ligeglade med. Byg derefter sitet ud fra disse præmisser.

Held og lykke med dit næste Joomla projekt!

Læst 14820 gange Senest ændret Torsdag, 10 maj 2012 13:43

Skriv en kommentar

Sørg for du indtaster de påkrævede oplysninger (*).
HTML kode er ikke tilladt.